Aarhus Universitets segl

Den perfekte emballage til frisk frugt og grønt skal opfylde mange krav

Forskere fra Aarhus Universitet er i samarbejde med industrien i færd med at undersøge, hvordan der kan udvikles nye typer af indpakning, der sikrer bedre ressourceudnyttelse og mindre madspild.

Bakke med jordbær
Friske jordbær er nogle af de produkter, som oftest kasseres på grund af dårlig kvalitet. Foto: Colourbox

Emballeringen af frugt og grønt er en udfordring, da det er levende produkter, der udvikler sig, også efter høst. På den ene side er emballering derfor nødvendigt for at undgå udtørring og vægttab og holde agurken og gulerødderne sprøde og appetitlige på rejsen fra høst, under transport og til de ender i butikken. På den anden side kan forkert eller for tæt emballering ”kvæle” produkterne eller forårsage dannelse af råd og svamp.

I projektet Kvalipak samarbejder Aarhus Universitet med en række virksomheder og Teknologisk Institut om at udvikle nye emballager, der kan forlænge holdbarheden af frisk frugt og grønt. 

Lektor Merete Edelenbos, der repræsenterer Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet i projektet, fortæller:

- I projektet kigger vi på to sider af pakningen. Både på alternativer til de konventionelle plastmaterialer og på, om vi kan ændre forholdene inde i emballagen. Vi har undersøgt, om planteekstrakter, der ligner varen, f.eks. timianolie kan forhindre mikrobiel vækst på gulerødder, men vi fandt, at den løsning ikke kunne bruges, da olien smagte igennem og ikke havde den tilstrækkelige virkning.

Bioplast har potentiale

Mest lovende er arbejdet med forskellige alternative emballager. Bioplast, der både er baseret på fornybare ressourcer og efterfølgende biologisk nedbrydeligt, ser spændende ud i forhold til at kontrollere bakterievækst.

Her er der i projektet blandt andet lavet forsøg med pakning af rodfrugter og frilandsjordbær i henholdsvis konventionelle plastmaterialer (i forsøget brugtes oliebaseret BOPP-folie) og i mere miljøvenlige bioplastmaterialer (i forsøget anvendtes polylactat (PLA) og en stivelsesbaseret bioplast).

- Bioplasten har nogle lovende egenskaber i forhold til fugtighed, men materialerne skal udvikles. Der er teknologiske udfordringer i forhold til bioplastens styrke og svejsbarhed samt materialernes transparens, men nogle af disse udfordringer kan løses, understreger Merete Edelenbos og fortsætter:

- At finde et alternativ til oliebaserede plastmaterialer har stor bevågenhed på globalt plan. Der er voksende modstand blandt forbrugerne mod plastemballering, men problemstillingen er ikke så enkel.

Hun påpeger, at hvis vi vil have friske og sprøde grøntsager, så er emballering ofte nødvendigt.  På den anden side vil vi helst undgå forurenende emballering og emballage, der ”kvæler” produktet. Både underemballering og for tæt emballage giver et stort madspild, da udtørrede grøntsager må smides ud - og for tæt emballerede varer forgærer og rådner og havner i skraldespanden.  

- Den perfekte emballage til frisk frugt og grønt findes endnu ikke. De bioplastemballager, vi arbejder med, er endnu ikke færdigudviklede. Institut for Fødevarer vil gerne være med i denne udviklingsproces, fordi vi har viden om frisk frugt og grønt og de værktøjer, der kan bidrage til at finde de bedste løsninger, siger Merete Edelenbos.


Yderligere oplysninger

Projektet Kvalipak er støttet med ca. 3,5 mio. kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) og løber til udgangen af 2018.

Læs mere om projektet her