Aarhus Universitets segl

Data fra malkning kan bruges til at fremme køernes sundhed

Teknologi i malkestalden kan bruges til at forbedre den genetiske vurdering af køers malkningsegenskaber og derved forbedre dyrenes sundhed og velfærd.

Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret DNA-varianter, der vedrører yversundhed hos køer. Foto: Colourbox

Et sundt yver er afgørende ikke alene for malkekøers ydelse men også for deres sundhed, trivsel og velfærd. Hos malkekvæg er yverbetændelse en af de mest almindelige sygdomme og koster landmænd udgifter til medicin og dyrlægebesøg foruden, at det påvirker køerne negativt. Det er derfor en høj prioritet at kortlægge de gener, der fremmer modstand mod yverbetændelse. 

Det har dog hidtil ikke været så ligetil at selektere for yversundhed, da arveligheden for egenskaben er lav, og der har ikke været tilstrækkeligt med data. Nu er forskere fra Aarhus Universitet kommet et stort skridt nærmere en løsning ved hjælp af moderne genteknologi. 

Forskerne fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, har analyseret omfattende genetiske data fra 4921 tyre af racen Nordisk Holstein. Selvom tyre ikke leverer mælk, har de generne for eksempelvis mælkeydelse og yveregenskaber i sig. Disse gener leverer de videre til deres afkom – og generne kommer til udtryk i tyrenes hunlige afkom. 

Tidligere undersøgelser peger i retning af, at der er sammenhæng mellem hurtige malkning og forhøjet celletal. Celletal giver en pejling af yversundhed. I både Danmark, Finland og Sverige bruger landmænd ofte teknologi, der automatisk måler køernes mælkeydelse og varigheden af malkningen. 

Disse data kan bruges til at styrke den genetiske evaluering af malkningsegenskaber. Malkningsegenskaber omfatter malkningshastigheden, gennemsnitlig mælkestrømningshastighed, maksimal mælkestrømningshastighed og total malkningstid. 

I analyserne af de genetiske data ledte forskere specifikt efter markører for yverindeks (et samlet udtryk for forskellige fysiske egenskaber hos yveret) og malkningshastighed. De stærkeste signaler for egenskaberne fandt de på kromosomer 19 og 20, hvilket er i tråd med tidligere resultater. 

Lokaliseringen af de DNA-varianter, der vedrører yversundhed, kan udnyttes til mere præcise forudsigelser i den rutinemæssige genomiske selektion. Det kan føre til bedre yversundhed og dyrevelfærd samt reducere forbruget af antibiotika og dyrlægebesøg. 


Læs den videnskabelige artikel Association analysis for udder index and milking speed with imputed whole-genome sequence variants in Nordic Holstein cattle


Læs også mere om: Center for Genomic Selection in Animals and Plants (GenSAP) 


Yderligere oplysninger: Seniorforsker Goutam Sahana, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, email: goutam.sahana@mbg.au.dk, telefon: 8715 7501