Danske regler for mink giver god dyrevelfærd

Når de gældende regler for pelsdyravl overholdes, er rammerne sat for en velfærdsmæssig tilfredsstillende tilværelse for danske mink.

15.04.2011

De danske regler for hold af pelsdyr danner gode rammer for dyrenes velfærd. Foto: Janne Hansen

 

Kan danske mink leve under velfærdsmæssigt tilfredsstillende forhold, når alle gældende danske regler overholdes? Det har forskere fra Aarhus Universitet leveret et svar på i et notat til Justitsministeriet – og svaret er "ja".

 

Forskerne baserer deres vurderinger på en lang række forsøg udført gennem flere år. Nogle af forsøgsresultaterne har afkræftet ideer om, hvad mink har behov for, for eksempel svømmevand og større bure, mens andre forsøg har resulteret i nye regler til fordel for minkene, for eksempel indførsel af forskellige berigelser af miljøet i buret.

 

Reglerne for hold af mink er sammenfattet i pelsdyrbekendtgørelsen. Den bygger i høj grad på forskningsbaseret viden. Der kan opstå problemer i forbindelse med sygdom eller svigt i management, men under normale danske forhold, hvor minkene indhuses og passes i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen, er velfærden hos dyrene god.

 

Danske mink har adgang til halm, redekasser og miljøberigelser i deres bure. Minkene indhuses under naturlige lysforhold og parrer, føder og dier på naturlig vis i deres naturlige sæsonrytme, som styres af den naturlige variation i dagslængde. Mink bliver ikke udsat for fysiske indgreb såsom trimning, halekupering eller kastration og når det hele er slut og de skal aflives foregår det på farmen umiddelbart efter de er fjernet fra buret og uden forudgående transport.

 

Resultatet er en lav forekomst af sygdom, dødelighed, bidmærker og skader hos mink. Når de pelses, er der kun få kliniske eller fysiske skader på deres krop, tænder og organer.

 

Berigelse af minkens miljø har ført til positive effekter på dyrenes velfærd. Pelsdyrbekendtgørelsen stiller krav om, at mink skal have adgang til halm samt til en hylde eller et rør, hvilket i et vist omfang tilfredsstiller minkens behov. Der er imidlertid behov for yderligere viden om mulighederne for at berige det fysiske miljø og udvikling af materialer, som kan fastholde minkens interesse og dermed varigt forbedre velfærden gennem en reduktion af unormal adfærd, og som har en holdbarhed, der gør det praktisk muligt.

 

Pelsdyrbekendtgørelsen åbner mulighed for, at mink kan indhuses gruppevis. Forskningen viser, at der generelt er større aggression mellem mink i gruppeindhusning end ved den traditionelle parvis indhusning. Det giver en større forekomst af bidsår og bidmærker. Foreløbige resultater tyder på, at avlsmæssige tiltag kan reducere antallet af bidmærker, men næppe til samme lave niveau ved gruppeindhusning som ved parvis indhusning.

 

Læs mere i Velfærd hos mink, notat vedrørende den generelle velfærd i dansk minkproduktion samt status i forbindelse med gruppeindhusning og andre management- og miljøforhold, Intern rapport nr. 104, maj 2011.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Steen Henrik Møller, Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, telefon: 8999 1346, email: SteenH.Moller@agrsci.dk

 

?

Tekst: Janne Hansen, janne.hansen@agrsci.dk

 

imported:auinstallation09.cs.au.dk:13:Nyheder, imported:auinstallation09.cs.au.dk:30:Forside, imported:auinstallation09.cs.au.dk:18:Institut for Husdyrbiologi og -sundhed