Dansk landbrug står ved en korsvej

Hvilken vej skal det danske landbrug vælge for at møde fremtidens udfordringer til effektiv, produktiv og bæredygtig fødevareproduktion, hensyn til miljøet samt en mere biobaseret samfundsudvikling. Forskerne giver et bud på forskellige scenarier for mulige udviklingsveje.

27.11.2015 | Janne Hansen

Der er behov for mere viden om, hvordan landbruget selv kan tilpasse sig lokalt definerede behov og samtidig leve op til den bagvedliggende generelle regulering. Foto: Janne Hansen

Hvad skal det være: Frodige landbruglandskaber med bølgende bygmarker, farverige raps og græssende køer? Fredelige skovområder med kun lyden af træer, der hvisker, og fugle, der synger? Eller hvad med nye arbejdspladsskabende og højteknologiske  bioraffinerier baseret på flere vedvarende, men højtydende græsarealer og  marker dyrket med energiafgrøder?

Men andre ord: Skal vi satse på en bæredygtig og intensiv fødevareproduktion i kombination med rene naturparker, et mere ekstensivt og måske økologisk jordbrug, og/eller et jordbrug, der producerer afgrøder, som kan erstatte råvarer baseret på fossilt energi? Og skal udviklingen være ens over hele landet eller skal der i højere grad tages hensyn til lokale forhold? 

Plantekongres 2016 i Herning præsenterer seniorforsker Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet en række scenarier for udviklingen af dansk landbrug, som han undersøger i samarbejde med andre partnere i dNmark-forskningsalliancen og i projektet Fremtidens Landbrug.

- Vi har illustreret en række udviklingsveje for dansk landbrug med forskellig vægtning af produktionen samt andre goder som natur, miljø og landdistriktsudvikling. Vi har tilmed illustreret mulighederne for en målrettet udvikling af produktionen og naturbeskyttelsen i forskellige områder kontra en udvikling, hvor produktionen udvikles og reguleres mere ens over hele landet, forklarer Tommy Dalgaard.

En encyklopædi om Danmarks marker

Forskerne har udviklet et geografisk informationssysem (GIS) med informationer for alle marker i Danmark. Systemet benytter de til at vægte produktionen og produktionsøkonomien med dens påvirkning af vandmiljø, jordfrugtbarhed, biodiversitet, udledning af klimagasser og beskæftigelse. På den baggrund har de udpeget, i hvilke områder, der kan forventes ændringer i arealanvendelse og produktion under forskellig vægtning af kriterierne.

I sit indlæg på plantekongressen i Herning vil Tommy Dalgaard præsentere et eksempel på mindst en type scenarie: Det biobaserede samfund.

- I disse år forskes der kraftigt i udviklingen af et mere biobaseret samfund, hvor der i stedet for fossile input som olie, gas og kul satses på genbrug og benyttelse af landbrugets egne produkter til bioenergi og materialer i industriproduktionen, samt til lokal produktion af proteinfoder i stedet for import, siger Tommy Dalgaard.

Udviklingen af nye, store kombinerede biorafinaderier og energifabrikker kan være nøglen til en rentabel omstilling af primærproduktionen med udnyttelse af afgrøder, der har en høj ydelse og er miljøvenlige. Det kan dreje sig om længerevarende græsmarker og egentlige energiafgrøder  eller bedre genanvendelse af husdyrgødning og andre affaldsprodukter.

Til illustration af det biobaserede samfundsscenarie viser Tommy Dalgaard et eksempel på en strategisk placering af fem store bioraffinaderier fordelt over landet. Scenariet viser en såkaldt segregeret udvikling, hvor de nye produktionsformer især udbygges i de egne, hvor der er et stor foderbehov til husdyr og et stort potentiale for en mere effektiv recirkulering af husdyrgødningen. Samtidig giver de nye afgrøder mulighed for en fortsat intensiv produktion uden store tab af næringsstoffer til vandmiljøet og med en nedsat sårbarhed for klimaforandringer. Disse afgrøder fremmer også muligheden for opbygning af kulstof i jorden til fordel for jordens frugtbarhed samt nedsat udledning af drivhusgas.

Et andet eksempel på en segregeret udvikling er hvor der i nogle områder udpeges naturparker, hvor landbruget enten udfases eller ekstensiveres kraftigt mens produktionen intensiveres på det øvrige areal.

- I virkelighedens verden bliver der behov for en kombination af forskellige scenarier med en tilpasning af vægtningen i forhold til de lokale forhold, herunder den aktuelle produktionsform og naturgrundlaget. Det arbejder vi også med i forskningsalliancen dNmark. Med regeringens nye og mere frie ramme for tilpasning af landbrugets produktion bliver der netop behov for mere viden om, hvordan landbruget selv kan tilpasse sig lokalt definerede behov og samtidig leve op til den bagvedlæggende generelle regulering, siger Tommy Dalgaard.


Yderligere oplysninger 

Tommy Dalgaards indlæg "Scenarier for fremtidens landbrug"  er en del af "Session 76: På sporet af fremtidens landbrug", der finder sted torsdag 21. januar kl. 14.40-15.25 i Herning Kongrescenter

Læs mere om Plantekongres 2016 her.

Seniorforsker Tommy Dalgaard
Institut for Agroøkologi
E-mail: tommy.dalgaard@agro.au.dk
Telefon: 8715 7746
Mobil: 2070 6132

 

Plantekongres, DCA