Aarhus Universitets segl

Dansk honning trænger til et prestigeløft

Dansk biavl og honningproduktion er i stærk konkurrence med udenlandske biavlere. I et projekt har forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med erhvervet set nærmere på udfordringer og potentialer i den danske honningbranche.

Prisen på dansk honning er generelt højere end udenlandsk honning. Foto: Colourbox

Bestanden af bier og bestøvere er faldende både i Danmark og i resten af Europa. Det er en kritisk situation, da en stor del af alle afgrøder, vilde blomster og fødevarer netop er afhængige af bestøvning. Samtidig er danske biavlere hårdt presset af konkurrence fra udlandet.

På den baggrund har netværksprojektet BeeNet undersøgt muligheder og barrierer på tværs af den danske honningbranche. Resultaterne er offentliggjort i en ny rapport med titlen 'Rapport om dansk honningproduktion – udfordringer og potentialer i den danske honningbranche'.

- Målet med projektet har været at give branchen nye ideer og indsigt i, hvordan de kan gøre biavl mere attraktivt og levedygtigt fremadrettet, forklarer videnskabelig assistent ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Helle Huus Bjerge.

En af hovedkonklusionerne i projektet er, at dansk honning er et produkt med stort potentiale, og at forbrugerne går efter kvalitet, når de køber honning.

- Men der er en række barrierer. For eksempel er der meget få deltids- og erhvervsbiavlere, da start- og driftsomkostningerne er for høje, hvilket medvirker til en rigtig dårlig businesscase for dansk honningproduktion som erhverv. Når honningproduktionen hos hver enkelt biavler er lille, er det også vanskeligt at lave en aftale med supermarkederne om at aftage det, forklarer Helle Huus Bjerge.

Pres fra økologisk honning fra udlandet
En anden udfordring er, at danske forbrugere i stigende grad vælger at købe økologiske fødevarer – og her har den danske honning svært ved at konkurrere med udenlandsk økologisk honning.

- Økologireglerne bliver fortolket forskelligt i de forskellige EU-lande, hvilket gør, at der ikke bliver produceret ret meget økologisk honning herhjemme. Det bliver i stedet importeret fra udlandet, hvor de har en anden tolkning af reglerne for, hvordan produktionen skal foregå. Faktisk kan man ofte købe udenlandsk økologisk honning billigere end traditionel dansk honning, siger Helle Huus Bjerge.

Det understøttes af en forbrugerundersøgelse, som Institut for Fødevarer udførte på årets Food Festival i Aarhus. Her blev forbrugerne spurgt til deres indtryk af honning-etiketten, emballagen, udseende og forbrugerinformation i forhold til opfattelse af pris, præferencer og købelyst.

- Den lille forbrugerundersøgelse understøtter, at der er et stort marked for økologisk honning, men det kræver en harmonisering af reglerne for økologisk honningproduktion, hvis vi i Danmark skal forløse dette markedspotentiale, siger Helle Huus Bjerge og pointerer, at selvom mange forbrugere vel at mærke foretrækker danskproduceret honning, tyder meget på, at prisen i sidste ende er udslagsgivende for, hvilken honning der bliver købt.

- Prisen på dansk honning er generelt højere end udenlandsk honning, og det kan godt tænkes at være en stopklods for, hvor meget dansk honning, der sælges. Det vil derfor være meget interessant at undersøge sammenhæng mellem umiddelbar præference og køb i en større forbrugerundersøgelse.

Andelsbevægelse inden for biavl

For at modsvare den høje pris anbefaler projektpartnerne i BeeNet, at man inden for dansk biavl udvikler en fælles strategi og udnytter det gode ry, som dansk honning har til fremme af salget både nationalt og internationalt.

- Mere samarbejde mellem biavlere kunne forbedre deres situation – og man kunne forsøge at etablere en form for andelsbevægelse, hvor man deler slynge/presseudstyr og lagerplads og samtidig samarbejder om markedsføring og afsætning. Det er alt sammen ting, det i dag er vanskeligt at finansiere som enkeltperson, siger Helle Huus Bjerge.


Yderligere oplysninger

Rapport og undersøgelse er udarbejdet i forbindelse af bi- og honningnetværket Beenet

Beenet består af Beeliving Aps/Jes Grandt Nielsen, Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer/Professor og Teamleder af Fødevarekvalitet, Perception og Samfund Derek V. Byrne og videnskabelig assistent Helle Huus Bjerge samt Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi/Seniorforsker Birte Boelt, Hotel Koldingfjord A/S, Innovaconsult/Lisbeth Ankersen og Biavlerforeningen Dronning Dorotheas Bi-venner.

Projektet har modtaget støtte fra GUDP/NaturErhvervsstyrelsen.

Kontakt

Videnskabelig assistent Helle Huus Bjerge
Institut for Fødevarer, AU
helle.huusbjerge@food.au.dk
Telefon:  8715 4881