Bøffer fra malkekvæg er mere klimavenlige end dem fra kødkvæg - omvendt er kødkvægsbøffer gode for naturen

Produktion af oksekød påvirker klimaet, miljøet og biodiversiteten – men påvirkningerne afhænger af, hvordan kødet produceres. Der ligger et stort potentiale i at reducere miljøbelastningen pr. kg produceret kød ved at øge udnyttelsen af slagtedyrets spiselige biprodukter.

08.06.2015 | Janne Hansen

Der er forskel på klimaaftrykket i kødproduktionen afhængig af produktionsform. Skotske Højlandskvæg har en positiv effekt på biodiversiteten. Foto: Colourbox

Det er ikke nogen hemmelighed, at produktion af oksekød påvirker klimaet væsentligt. Det, som er mindre kendt, er, hvordan de forskellige produktionssystemer, der ligger til grund for de bøffer, der havner på vores tallerkener, påvirker klimaet og miljøet, og hvor i produktionskæden, man kan sætte ind for at reducere belastningerne af klimaet og miljøet.

Forskere fra Aarhus Universitet har opgjort, hvordan de forskellige produktionssystemer hver især påvirker klimaet og miljøet. Det er sket som led i projektet ”Vurdering af kalve- og oksekøds samlede miljøbelastning”, der gennemføres af Landbrug & Fødevarer med støtte fra Kvægafgiftsfonden.

Resultaterne, der er udkommet i en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, viser, at kalve- og oksekød fra malkekvæg påvirker klimaet mindre pr. kg kød end kød, der stammer fra kødkvægsproduktion. Produktion af kød fra malkekvæg udleder også færre næringsstoffer til miljøet pr. kg produceret kød. Omvendt er kød fra kødracerne bedre for biodiversiteten. Uanset produktionsform kommer langt den væsentligste del af påvirkningerne af miljøet fra primærproduktionen og en forsvindende lille del fra slagteriet.  

Forskelle i miljøbelastninger

Forskerne foretog livscyklusanalyser af 13 forskellige former for produktion af oksekød opdelt i malkekvægracen Dansk Holstein og kødkvægsracerne Skotsk Højland og Limousine. Inden for racerne var der en yderligere opdeling i produktionsformer, økologisk og konventionel samt i kalvekød (8-12 mdr.), kød fra ungkvæg (12-24 mdr.) samt oksekød (>24 mdr.).

Forskerne undersøgte effekten af de forskellige produktionsformer på en række miljøpåvirkninger pr. kg spiseligt produkt (dvs. kød og spiselige biprodukter), der forlader slagteriet. De beregnede klimaaftryk målt som kg CO2-udledning, energiforbrug, næringsstofberigelse målt som kg NO3 og tab af biodiversitet.

- Der er betydelige forskelle i miljøpåvirkningen for kød fra de forskellige produktionssystemer. Derudover rangerer de forskellige typer af kød ret forskelligt afhængig af, hvilken miljøpåvirkningskategori man ser på, siger lektor Lisbeth Mogensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.    

Analysen viste, at for kød fra kalve og ungkvæg af malkekvægrace er klimaaftryk og næringsstofberigelse kun cirka en tredjedel af det fra kødkvægskalve. På tværs af alle typer kød fra kvæg af malkerace er der kun små forskelle i klimaaftryk og næringsstofberigelse pr. kg kød bortset fra, at klimaaftrykket af kød fra stude er betydelige højere end fra andre typer.

Hvilket foder, der skal dyrkes, har betydning for biodiversiteten. Generelt er der højere biodiversitet i flerårige græsmarker, især hvis de afgræsses, end i etårige afgrøder som korn. Når man ser på oksekødsproduktionens påvirkning af biodiversiteten, er der for de fleste typer oksekød kun en lille påvirkning.

Der er et lille tab af biodiversitet, når der produceres oksekød af malkerace og en lille stigning i biodiversitet, når der produceres oksekød i et intensivt ammekvæg system med Limousine, mens der i den ekstensive produktion med Skotsk Højlandskvæg er en betydelig positiv påvirkning af biodivesiteten på grund af de store arealer, der afgræsses.

Potentiale for forbedringer

Der er potentiale for at reducere klima- og miljøbelastningen fra kødproduktionen. Da langt størstedelen af miljøbelastningen fra kalve- og oksekødsproduktionen stammer fra primærproduktionen, er det her, at innovationen skal ske. Slagteprocessen er allerede meget energi- og ressourceeffektiv.

- Men når et kreatur slagtes, er det kun cirka halvdelen af dens levende vægt, der ender som spiselige produkter. Hvis det er muligt at øge andelen af levende vægt, der kan udnyttes, vil det have stor betydning for kødproduktionens klima- og miljøbelastning målt pr. kg spiseligt produkt, siger Lisbeth Mogensen.   


Yderligere information

Artiklen er baseret på rapporten ”Environmental impact of beef by life cycle assessment (LCA) – 13 Danish beef production systems”, som kan hentes her.  

 

Lektor Lisbeth Mogensen
Institut for Agroøkologi
E-mail: lisbeth.mogensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 8025  

DCA, Kvæg