Aarhus Universitets segl

Bliv del af fødevareforskningen på Food Festival

Sensommeren byder traditionen tro på Food Festival, og Aarhus Universitet bidrager igen i år med sanseoplevelser og et blik ind i den forskning, som foregår på Institut for Fødevarer. Festivalgæsterne kan endda selv blive en del af forskningen.

Aarhus Universitet deltager igen i år på Food Festival. Madfestivalen finder sted 1.-3. september. Foto: AU

På Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet er forskerne optagede af fremtidens fødevarer. Hvilke nye afgrøder giver klimaændringerne os mulighed for at dyrke i Danmark? Kan nye sorter af raps udvikles til mad til mennesker? Og kan naturlige planteekstrakter medvirke til at begrænse råd i pakket frisk frugt og grønt?

Det er blot nogle af emnerne, som forskerne undersøger, og på Food Festival deler de ud af deres viden på Institut for Fødevarers stand. Food Festival er Nordens største madfestival og løber af stablen den 1.-3. september.

Gæster bliver testpersoner

Forskerne vil dog også gerne have input fra festivalgæsterne. Gæsterne kan blandt andet smage og bedømme nogle af de produkter, som Institut for Fødevarer arbejder med inden for sensorik. Sensorik kan defineres som en situation, hvor man bruger alle sanser ved bedømmelse af enten et måltid, en ret eller en enkelt fødevare.

Merete Brødsgaard er koordinator for Institut for Fødevarers aktiviteter på Food Festival, og glæder sig til eventen.

- Food Festival giver os en unik platform til at mødes med fødevareerhvervet og forbrugerne. Vi er glade for at dele ud af vores viden, som vi skaber i tæt samarbejde med virksomheder. Et vigtigt formål med at være på festivalen er at etablere nye virksomhedskontakter, der kan føre til samarbejde og innovation i de danske fødevarevirksomheder. Og ikke mindst så er det altid interessant og nyttigt i forskningen at høre forbrugernes syn på fødevarer, og vi inviterer igen i år festivalgæsterne til at deltage i forskellige forbrugerundersøgelser, siger Merete Brødsgaard.

Der vil være mulighed for at deltage i en videnskabelig test, hvor det undersøges, om det er muligt at smage forskel på UHT-mælk med og uden laktose. UHT-mælk er langtidsholdbar mælk, der produceres med varmebehandling ved ultra høj temperatur (UHT), som resulterer i, at mælken opnår en holdbarhed på helt op til 6-9 måneder.

Institut for Fødevarer deltager på Food Festival med seks forskellige aktiviteter, se mere information herunder.

Institut for Fødevarers aktiviteter på Food Festival 2017

Du kan høre mere om disse projekter på Institut for Fødevarers stand:

Fremtidens fødevarer findes i planterigets ressourcer

Frø er en vigtig ressource til fødevarer og landbrugsprodukter til alle. Frø repræsenterer nemlig en genetisk diversitet, der kan udnyttes til mad, kulturhistorie og erhverv af mange slags. De tre emner, som fortæller om potentialerne, handler om hvidblomstret raps, økologisk peberrod og projektet Bittersund, der har fokus på kål og rodfrugter.

Kan du smage hvilken mælk, der er laktosefri?

Langtidsholdbar mælk bliver i Danmark hovedsageligt brugt til kakao, koldskål og mælkebrikker til kaffen, men derudover er produktet også vigtigt for mejeriindustriens eksportmarkeder. Langtidsholdbar mælk produceres med varmebehandling ved ultra høj temperatur (UHT), som resulterer i, at mælken opnår en holdbarhed på helt op til 6-9 måneder. Hør hvilke ændringer, der sker i UHT mælk ved varmebehandling og ved fjernelse af laktose og få mulighed for at tage del i en videnskabelig sensorisk test hvor vi undersøger, om det er muligt at smage forskel på UHT mælk med og uden laktose.

Hvordan kan spiseoplevelsen optimeres?

I sensorik beskæftiger vi os med, hvordan vi mennesker opfatter mad og drikke. Sensorik kan bruges til smagsudvikling af produkter blandt andet lavet ud fra madspild, mad med en større mæthed, samt højere forbrugertilfredshed end allerede eksisterende produkter. Kom og hør om sensorik og hjælp os med at smage og bedømme nogle af de produkter, vi arbejder med ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Naturlige planteekstrakter og miljøvenlig pakning af frisk frugt og grønt.

Frisk frugt og grønt tørrer let ud og bliver kedelige efter høst. Derfor har produkterne gavn af at blive pakket ind. De pakkematerialer vi bruger i dag, bevarer produkternes frugtighed, men de skaber også gunstige betingelser for vækst af mikroorganismer og råd. Vi forsker i at finde bedre materialer til pakning af frisk frugt og grønt, som også er miljøvenlige, og undersøger om naturlige planteekstrakter kan medvirke til at begrænse råd i pakket frisk frugt og grønt efter høst. 

Jagten på fremtidens klimatolerante fødevareplanter

Fremtidens landbrugsplanter skal både kunne tåle større temperatursvingninger, mindre eller mere regn, og stadig være af høj kvalitet. Det varmere klima kan give os en chance for nye afgrøder – for eksempel heste- og soyabønner, men måske også nye grønsager. Udfordringen er bare at finde de rette robuste plantesorter, som kan tåle det hele. Med helt moderne stress målemetoder kan vi se, om nye eller gamle sorter kan tåle en for varm sommer, eller en for kold vinter eller måske endda begge ting samtidig.

Hvordan bliver man fødevareforsker?

Vil du gerne arbejde med fødevarer på højt niveau? På Aarhus Universitet kan du tage en fødevarevidenskabelig uddannelse, som følger maden fra jord til bord. Kom og mød de studerende, og smag på fremtidens fødevarer.

Læs mere om Food Festival her


Yderligere oplysninger

 

Kontakt

Merete Brødsgaard, administrator

Institut for Fødevarer/AU

Email: mbhe@food.au.dk 

Tlf: 87 15 83 32