Beslutningsstøtteværktøjer skræddersyet til lokale forhold er undervejs

Forskere fra Aarhus Universitet udvikler sammen med andre europæiske forskere beslutningsstøtteværktøjer, som kan bidrage til at optimere bekæmpelsen af plantesygdomme i den nordiske-baltiske region.

03.05.2017 | Janne Hansen

Bladpletsygdomme i korn er økonomisk vigtige at bekæmpe. Foto: E. Fløistad, NIBIO

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet deltager i et nyt europæisk projekt, der har til formål at give landmænd i den nordiske-baltiske region bedre modeller til at forudsige bladpletsygdomme i hvede og byg. Det gøre forskerne ved at udpege og forbedre brugervenlige, lokalt tilpassede modeller til sygdomsforudsigelse, og gøre dem tilgængelige til landmænd via lokalt tilpassede IPM-værktøjer. 

Hvede og byg er blandt de mest udbredte afgrøder i den nordiske-baltiske region og er en vigtig kilde til næring for både mennesker og husdyr. Blandt de vigtigste og mest tabsgivende bladpletsygdomme er hvedegråplet (septoria) i hvede samt bygbladplet og skoldplet i byg.

I projektet vil forskerne tilstræbe at forbedre risikovurderingen for sygdommenes udvikling og dermed forbedre beslutningsgrundlaget for, hvorvidt der skal sprøjtes eller ej.    

Bedre managementstrategier kan reducere antallet af unødvendige behandlinger med svampemidler og optimere timingen af de nødvendige behandlinger med svampemidler. Dette kan bidrage til at mindske landmandens tab som følge af sygdomme, ligesom et bedre beslutningsgrundlag kan mindske antallet af unødvendige sprøjtninger til fordel for miljøet. 

Norsk Institut for Bioøkonomi koordinerer det treårige projekt SpotIT, der har deltagelse af forskere fra seks forskellige forskningsinstitutioner i Norge, Sverige, Litauen, Finland og Danmark. Projektet har et budget på 1,5 mio. euro, hvoraf cirka 1,3 mio. euro er bevilget gennem ERA-nettet C-IPM

Projektet vil levere lokalt tilpassede modeller til forudsigelse af sygdomme via en tværnational platform. Det vil muliggøre omkostningseffektivt udvikling af lokalt tilpassede beslutningsstøttesystemer på hvert lands eget sprog, hvilket vil lette implementeringen af IPM.  

Kendskab til landmænds adfærd og behov

Det første skridt bliver at karakterisere slutbrugergrupperne og deres præferencer for beslutningsstøttesystemer og strategier til bekæmpelse af bladpletsygdomme. Projektpartnerne vil bruge denne viden til at opnå en forståelse for, hvad der motiverer landmænd til at tage beslutninger i forbindelse med IPM-værktøjer og derved optimere nøjagtigheden og kvaliteten af bekæmpelsesstrategierne. 

Det næste skridt bliver at forbedre og validere modeller til forudsigelse af risikoen for sygdomme i hvede og byg baseret på observationer i marken og historiske data. Projektet vil derefter udvikle beslutningsværktøjer, der er tilpasset lokale brugers behov og som er baserede på den lokale infrastruktur og lokalt tilgængeligt vejrdata. 

- I projektet vil vi gennemteste eksisterende beslutningssystemer fra Norden og Baltikum. Vi vil udvælge de bedste elementer og finde nye måder at formidle resultaterne på til slutbrugerne. Håbet er, at vi på den vis kan få en større gennemslagskraft, set i forhold til tidligere beslutningssystemer og dermed også bevæge os mere i retningen af IPM, siger den danske deltager i projektet seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen
Institut for Agroøkologi
Email: lisen.jorgensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 8234
Mobil: 2228 3352

Agro, DCA, Plantedyrkning