Åbenlyse fordele, men også barrierer, når træer og grise gror side om side

Grise og træer er et godt match, og træer i svinefolden kan styrke dyrevelfærd og kvælstofbalance, men endnu er erfaringerne med træer og grise på samme område i den danske frilandssvineproduktion begrænsede.

18.11.2018 | Camilla Mathiesen

Der er generel enighed om, at der er en række fordele forbundet med et kombinere produktion af grise og træbiomasse. Foto: Marianne Hestbjerg

Der er generel enighed om, at der er en række fordele forbundet med et kombinere produktion af grise og træbiomasse. Foto: Marianne Hestbjerg

Historisk set er der tradition for, at skove og grise går godt i spænd: Fra det 16. til og med det 18. århundrede var det i Danmark almindeligt at holde grise i egeskove og bøgeskove -  her gik de såkaldte ’Oldensvin’, som spiste agern og bog. 

Grisene gik i skovene fra om efteråret og blev slagtet lige før jul, og denne form for produktion var en uundværlig del af den daværende danske produktion af grise. I dag kendes produktionen af højværdi-skinker fra grise, der fedes op til slagtning på græs og agern på savannelignende områder i Spanien og Portugal.

I Danmark er nutidige erfaringer med træer i svinefolde stadig relativ få, men der er generel enighed om, at der er en række fordele forbundet med et kombinere produktion af grise og træbiomasse. Du kan læse mere om forskning og erfaringer med at holde træer i svinefolde i denne nye DCA-rapport

Træer kan øge velfærden

Når det gælder dyrevelfærd, er både grisenes mulighed for at søge skygge under træerne, og det, at grisene kan bide og gnave i bark og grene samt gnubbe sig op ad træerne, noget, der indvirker positivt på grisenes velfærd.

Varmestress og solskoldning er kendte problemer ved grise på friland, og især for diegivende søer er det at have mulighed for såkaldt temperaturregulerende adfærd essentielt. Her kan muligheden for at søge skygge under træerne være et godt supplement til mudderbad.

I vinterhalvåret, der ofte er vådt og blæsende på vore breddegrader, er problematikkerne nogle andre, men også her kan træerne være til gavn: Hvis der etableres stedsegrønne træer, vil det med stor sandsynlighed være en fordel for grise, da de er meget følsomme over for vind. Især smågrise kan hurtigt blive afkølede, når det rigtigt blæser. 

Kvælstoftab

Det er veldokumenteret, at udvaskning af kvælstof kan være en udfordring i svinefolde. Sammenlignet med græs, har veletablerede træer som fx poppel og pil den fordel, at de er mere robuste over for grisenes rodeadfærd og færdsel i folden. Samtidig har de et endnu dybere rodnet end græsset.

Det er en fordel i det tidlige forår, hvor træerne i højere grad end græs vil være i stand til at opsamle næringsstoffer, der i løbet af vinteren har bevæget sig fra de øverste til dybereliggende jordlag. Der er dog grænser for, hvor meget der kan optages, og belægningsgraden, altså hvor mange grise, man har på sit areal, spiller derfor ind, lige som afsætningen af urin og fæces helst skal foregå tæt på træerne, for at opsamlingen af næringsstofferne er effektiv.

Også klimaregnskabet påvirkes positivt, da træer binder store mængder CO2. Men træerne optager jo plads, hvor man ellers kunne dyrke foder de år, folden bruges til kornproduktion, og det foder skal man få et andet sted fra, hvilket kan påvirke klimaregnskabet negativt. Samlet set vil etablering af træer dog være en gevinst for klimaet.

En større mangfoldighed i dyr og planter er endnu en sidegevinst, når man planter træer i svinefolden. Betydningen for biodiversiteten er endnu ikke undersøgt herhjemme, men det er sandsynligt, at marker med træer (især forskelligartede træer) vil øge antallet og diversiteten i dyre- og plantelivet og herunder have en positiv effekt på antallet af bestøvende insekter, hvilket underbygges af en række udenlandske undersøgelser. 

Barrierer og fokuspunkter

Der er en række forhold, man skal overveje, hvis man vil plante træer i sin svinefold, og disse gennemgås nærmere i rapporten. Blandt andet skal man være opmærksom på tilskudsreglerne, der i dag ikke tager højde for træ/svin-kombinationen. Desuden skal man sørge for at lave en god beplantningsplan, der sikrer plads til de maskiner, der skal bruges på arealet, også når træerne er vokset til og i de år, arealet bruges til andre afgrøder -  og endelig skal man vælge træer, der kan holde til grisenes lidt hårdhændede opførsel. I rapporten gennemgås konkrete erfaringer fra tre økologiske svinebedrifter, der på hver sin måde har fået integreret træerne i svinefoldene.

Der er fortsat behov for at undersøge, hvordan samproduktion af svin og træbiomasse kan optimeres. Seniorforsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er en af forfatterne bag rapporten.

Hun forklarer:

- Der ligger stadig et vigtigt arbejde i at få undersøgt, hvordan foldene bedst kan indrettes, så vi øger de miljø- og klimamæssige gevinster, samtidig med at vi sikrer størst mulig værdi for grisene. Det gælder både andel og placering af træer i folden, men også hvordan hytte, foder, vand og sølebad skal placeres indbyrdes og i forhold til træerne. Samtidig er det helt afgørende at have fokus på, hvordan værdien af træerne og det producerede træbiomasse kan øges. I og med, at træerne optager areal, hvor der ellers

kunne dyrkes korn de år, hvor der ikke er grise på arealet, er det vigtigt at træerne repræsenterer en økonomisk værdi for at motivere endnu flere økologiske svineproducenter til at plante træer i svinefoldene.


Yderligere oplysninger

Rapport er udarbejdet i forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojektet Pig production in eco-efficient organic systems (pEcosystem).

Projektet er en del af OrganicRDD2 programmet som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og er ledet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, med deltagelse af Økologisk Landsforening, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, SEGES samt to økologiske svineproducenter, Bertel Hestbjerg og Brian Holm.  

 

Kontakt
Seniorforsker Anne Grete Kongsted
Institut for Agroøkologi, AU
Mail: anneg.kongsted@agro.au.dk
Telefon: 8715 7993

 

Agro, DCA, Svin