Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

125 års jubilæum blev fejret på Askov Forsøgsstation

De langvarige gødningsforsøg ved Askov Forsøgsstation har lagt jord, planter og data til en bred vifte af undersøgelser i årenes løb. Nogle af disse blev præsenteret ved markering af forsøgenes 125 års jubilæum den 11. juni.

14.06.2019 | Janne Hansen

Professor David S. Powlson fra Rothamsted Research overrakte et tillykke-certifikat til rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet i anledning af 125 års-jubilæet. Foto: Janne Hansen

Professor David S. Powlson fra Rothamsted Research overrakte et tillykke-certifikat til rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet i anledning af 125 års-jubilæet. Foto: Janne Hansen

Folk kom fra nær og fjern for at fejre, at Aarhus Universitets langvarige gødningsforsøg ved Askov Forsøgsstation, Institut for Agroøkologi, holdt 125 års jubilæum den 11. juni 2019. Forskere fra Oxford, Rothamsted, Newcastle, Jülich – og Danmark præsenterede forskning, der havde taget udgangspunkt i de langvarige forsøg.  

Gæsterne var forskere, rådgivere, virksomheder og myndigheder, samt Vejens borgmester og Aarhus Universitets rektor – i alt omkring 70 deltagere. Og trods en forbigående omgang styrtregn, lyn og torden var det en festlig og fagligt spændende dag, der illustrerede værdien af de langvarige forsøg. Og markvandring i våd udgave skræmte ingen gæster. 

Der blev budt velkommen med taler af sektionsleder Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, og Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen efterfulgt af professor Bent T. Christensen, Institut for Agroøkologi. Professor David S. Powlson fra Rothamsted Research havde det store overblik, da han fortalte om værdien af langvarige markforsøg i et globalt perspektiv, hvorefter han overrakte et særligt tillykke-certifikat fra Rothamsteds direktør til rektor Brian Bech Nielsen og professor Bent T. Christensen. 

Dagens indlæg fortsatte i et meget bredt fagligt spor, der viste hvordan de langvarige gødningsforsøg havde bidraget til forskning inden for forhistorisk landbrug, antibiotikaresistens og ophobning af uran i jorden. Foredragene viste, hvordan forsøgene har fungeret som forskningsplatform inden for vidt forskellige forskningsgrene og hvordan kun fantasien sætter grænser for, hvad forsøgene kan bruges til.  

Forhistorisk landbrug, genetiske hemmeligheder og uran  

Professor Amy Bogaard fra University of Oxford fortalte om, hvordan arkæologer kan rekonstruere forhistoriske dyrkningsforhold og -praksis ved hjælp af isotopanalyser på arkæologiske fund af korn sammenholdt med forhistoriske korntyper dyrket i de langvarige forsøg ved Askov og Rothamsted. Det kan belyse, hvornår gødskning blev opfundet! Bent T. Christensen kaldte denne videnskab ”agroarkæologi”, et begreb som nu finder indpas i arkæologien.   

Jordens mikrobielle samfund bærer et genetisk aftryk, der også kan fortælle en historie. Det har seniorforsker Jan Dolfing fra Newcastle University dykket ned i. Ved hjælp af blandt andet historiske jordprøver fra Askov fandt han, at tilførsel af husdyrgødning øger forekomsten af antibiotikaresistente gener i jorden, men også at når en bestemt type af antibiotika udfases falder forekomsten af de tilhørende resistensgener i løber af en periode på cirka 10 år. 

De langvarige gødningsforsøg kan også bruges til at følge den langsigtede ophobning af uran i jord, der årligt tilføres fosforgødning. Det fortalte professor Roland Bol og hans ph.d.-studerende Yajie Sun om. Uran kan måske optages af planter eller transporteres længere ned i jorden, men hvilke mængder det drejer sig om er stadig uafklaret.  

De langvarige forsøg ved Askov Forsøgsstation viser en svag stigning i uranindholdet uanset gødningsbehandling. Det kan skyldes atmosfærisk afsætning. Tilførsel af fosforgødning giver ikke en ekstra ophobning af uran. Historisk stammer den anvendte fosforgødning i Skandinavien fra Finland, hvor råfosfaten har et lavt indhold af uran. Langvarige markforsøg andre steder i verden viser, at anvendelsen af råfosfat fra andre lokaliteter kan give ophobning af uran.  

Langtidseffekterne af kvælstofgødning

Johannes Lund Jensen, ph.d.-studerende i Institut for Agroøkologi, fortalte om tilgængeligheden og eftervirkningen af det kvælstof, der findes som rest i jorden efter mange års anvendelse af henholdsvis husdyrgødning og handelsgødning. Undersøgelserne er baseret på forsøgene i Askov. Han pointerede, at det er afgørende at tage højde for effekterne af rest-kvælstof i jorden i forbindelse med regulering og tildeling af kvælstofgødning.    

Det var meningen, at gæsterne efter foredragsrækken skulle på en markvandring, men der var heldigvis en plan B. Det danske sommervejr viste sig nemlig fra sin mest lunefulde side med kraftigt regn og torden, så i stedet blev de aktuelle forsøg i Askov præsenteret af Institut for Agroøkologis forskere ved hjælp af posters indendørs. Da regnen var stilnet lidt af gik hele selskabet med driftsleder Henning C. Thomsen i front på markvandring – forskere er ikke så pivsede, når der er udsigt til en enestående oplevelse af 125 års gødskning.  


Yderligere oplysninger

 

I forbindelse med 125 års jubilæet er der udgivet en DCA-rapport ”Gødskning gennem 125 år”, som du kan downloade her.

Professor Bent T. Christensen
Institut for Agroøkologi, AU
Email: bent.t.christensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7764

Agro, Plantedyrkning, DCA, DCA medarbejdernyhed